Om mig
Jeg er uddannet civilingeniør med speciale i arkitektur fra Aalborg Universitet (cand.polyt.), hvor jeg dimitterede i sommeren 2018. Uddannelsen har givet mig en solid teknisk forståelse for byggeprocesser og konstruktive sammenhænge samt et stærkt arkitektonisk fundament, hvor form, funktion og teknik integreres i en helhedsorienteret tilgang.
Efter endt uddannelse havde jeg et kortere praktikophold i Aarhus, inden jeg i januar 2019 flyttede til Tromsø i Norge. Siden da har jeg arbejdet fast i Norge og har gennem de seneste syv år opbygget bred erfaring med norske projekter, bygherresamarbejder og tværfaglige processer.
Udover at have boet mange år i Norge har jeg også boet flere år i Australien. Min internationale baggrund har givet mig en åben og tilpasningsdygtig tilgang til både mennesker og faglige samarbejder.
Privat er jeg den ældste i en søskendeflok på fire, hvilket naturligt har styrket min ansvarsfølelse og evne til at tage initiativ.
Meg som din ny kollega
Som kollega bidrager jeg aktivt til et positivt og engagerende arbejdsmiljø. Jeg investerer en stor del af mig selv i at skabe en arbejdsplads, hvor trivsel, samarbejde og faglig stolthed går hånd i hånd.
Hos Asplan Viak har jeg i fem år haft ansvaret for kontorets bedriftsidræt i Tromsø. Her har jeg planlagt og organiseret fælles sportsaktiviteter og sociale arrangementer med fokus på at styrke sammenholdet og det sociale miljø på arbejdspladsen.
Jeg bestræber mig på at være en engageret, imødekommende og pålidelig kollega, som bidrager både fagligt og socialt. For mig er det vigtigt, at vi lykkes som team og ikke kun som enkeltpersoner.
Meg som arkitekt
Min tilgang til arkitektur bygger på en grundlæggende ambition om at forene designmæssig kvalitet med teknisk forståelse. God arkitektur opstår, når æstetik, funktion og konstruktion arbejder sammen i en gennemtænkt helhed.
Jeg ser arkitektur som en disciplin, der skal række ud over samtidens behov og skabe værdi for kommende generationer. Bæredygtighed er derfor et centralt element i mit arbejde , ikke kun i materialevalg og energimæssige løsninger, men også i social bæredygtighed og i den måde, byggeri påvirker og understøtter menneskers liv og fællesskaber.
Jeg har en særlig interesse for nordisk arkitektur, hvor arbejdet med naturligt lys og samspillet mellem de lange sommerdage og de mørke vinterperioder spiller en afgørende rolle. Jeg er optaget af, hvordan arkitekturen kan understøtte menneskers trivsel i disse kontraster og skabe rum, der opleves meningsfulde året rundt.
“Sune er en positiv person, som medvirker til et godt arbejdsklima på tegnestuen, herudover er han god til at samarbejde.
Sune møder altid veloplagt og til tiden og er ikke bange for at gøre en ekstra indsats i forbindelse med afleveringer af opgaver.”
“Jeg har lært Sune at kende som en engageret medarbejder, der gerne på tager sig udfordringer.
Han er med energi og vilje til at lære tegnestuelivet at kende, indgået i tegnestuens arbejder på lige fod med øvrige medarbejdere.
Projekterne har været mange og involveringsniveauet forskelligt, men opgaverne er hver gang løst til tegnestuens fulde tilfredshed.”
“Sune har tillige medvirket som hjælpelærer på mine kurser i Detaljering af bygninger, hvor Sunes viden om og erfaring med Revit programmets funktionalitet og potentialer i en BIM sammenhæng var af stor værdi. Sune var en ansvarlig og kompetent hjælpelærer, hvilket de studerende værdsatte under kurset.”
Kurt Brink Kristensen
Partner, Arkitekt MAA
kbk@brinkbrandenburg.dk
+45 20 89 89 51
Kim Flensborg
Partner, Arkitekt MAA
kim@flensborgaa.dk
+45 20 14 06 21
Mogens Fiil Christensen
Lektor, Cand. Arch.
mfc@create.aau.dk
+45 99 40 71 20